Hathayoga
Klassisk Hathayoga med Sussie Hayman Jensen, hver onsdag morgen i november.
11. - 13. november 2024
Ankomst kl. ??
3.900,- inkl. moms
Måske føler du dig ensom og forvirret over mellemrummets mange forstyrrelser i krop, sind og psyke. Måske forsøger du at undgå forandringerne og gør alverdens for at udsætte, fikse og fortsætte som du plejer. Men intet er som det plejer, og det er meningen. Overgangsalderen er nemlig en invitation til refleksion, overgivelse og fornyelse, hvis vi tør tage rejsen. Gaven er genfødsel..
Så kom, lad os fejre og favne overgangen, og sammen forvandle overgang til overgivelse, tab til transformation, og aldring til vild visdom.
Vi ønsker med dette weekend retreat at invitere andre kvinder til, sammen med os, at være nysgerrige på overgangen: Hvor er jeg? Hvad har defineret mig og givet værdi indtil nu? Hvad er ved at skifte i mit indre og ydre? Hvad skal frisættes for at give plads til noget nyt? Hvad/hvem er jeg “på den anden side” af overgangen? Hvordan kan jeg navigere og nære den forandring, der sker? Hvilke gaver har viiskvinden til mig?
Weekenden er opbygget som et rite of passage, en personlig rejse, hvor vi med alle sanser og udtryk (krop, lyd, leg, åndedræt, stilhed, natur…) lytter og mærker, hvad der skal æres som noget, der var, og hvilken energi og visioner, det er tid til at åbne op for.
Vi vil sammen undersøge skønheden og blikket på “mig selv “og “andre” i netop denne fase af livet, og forsøge at rewilde vores selvopfattelser og selvbilleder, og forbinde os til det livskraftige og utæmmede i den indre og ydre natur.
For klimakteriet er en invitation til at genfødes i dit eget billede, og blive dig, din kraft og frihed bevidst. Som en del af denne rejse får hver kvinde et foto af sig selv taget af Lone Mørch, som et vidnesbyrd for den viise vilde kvindes vej.
Weekenden er løst struktureret omkring et rites tre faser – udskillelse, overgang, og inkorporering – og består af både fælles og egen tid. Vi vil arbejde kreativt, kropsligt, og med naturbaserede praksisser. Vi skaber et nærværende, trygt, undersøgende og legende rum med plads til det, der dukker op undervejs.
Retreatet er for kvinder på vej ind i, midt i, eller på vej ud af overgangsalderen. Kvinder som føler sig kaldet til at ære og nære det naturlige og magiske i kvindelivets faser og facetter, og sammen undersøge kulturens og sit eget blik på aldring, skønhed, visdom, og rollen som den måske vise ældre.
Vi vil være en mindre gruppe på max 8 kvinder, samt Laila og Lone, for at vi kan gå i dybden. Du vil bo på dobbeltværelser, eller hvis du ønsker at være alene, i telt.
Fuld forplejning er inkluderet.
Du får et unikt digitalt portræt tilsendt af Lone efter retreatet. Der vil være mulighed for at købe det som et kunstprint.
Lone har i mange år beskæftiget sig med forandring og fortællingens kraft til at frisætte eller begrænse, og har især fokuseret på kvinders erfaringer og empowerment. Hun har bl.a. med sit ‘terapeutiske’ fotografi hjulpet mere end 1000 kvinder til fornyede selvbilleder, selvaccept og frihed.
Lone bruger ofte naturen aktivt som et skabende og faciliterende rum i sin kunst og guiding af kvinder i forandring, dels for at aktivere sanseligheden, læne os op af livets intelligens og mærke forbundetheden mellem den indre og ydre natur. Hun fortæller om sit fotografiske arbejde med kvinder i bogen EMBODY og i sin TedxTalk “The Power of the Gaze”, og i sin selvbiografi “Seeing Red: A Woman’s Quest for Truth, Power and the Sacred” deler hun ærligt om sin egen frihedskamp, og tager dig med på en pilgrimsrejse til et helligt bjerg i Tibet, gennem et ægteskab og skilsmisse i San Francisco og ind i favnen på gudinden Kali.
Lone skriver om sig selv:
”Mit liv har været eventyrligt og udfordrende, fuld af liv, læring og tab. Jeg har stået på mange personlige, professionelle og spirituelle tærskler og navigeret diverse transitioner, inklusiv at flytte land flere gange, skifte karriere, kærlighed og tab, og senest sygdom og senfølger, så man skulle tro jeg var godt klædt på til overgangsalderen. Men den tog røven på mig, og kastede mig ud i en forunderlig afviklingsrejse, hvor intet har været genkendeligt, slet ikke mig selv. Stormen har efterhånden lagt sig, og mens jeg bygger rede og arbejder i haven her i Svendborg, begynder det indre og ydre landskab at harmonere igen. Jeg glæder mig til at genopdage, hvem jeg er nu, og hvad min skaberkraft kalder på. Med dette retreat ønsker jeg at samle kvinder til et frit og frodigt rum, hvor vi kan udveksle erfaringer, følelser, nære eros og skaberkraften, og forny os selv og vores visioner for livets næste epoke.”
Jeg er midt i – måske på vej ud af – overgangsalderen, og jeg er optaget af, hvordan jeg får krop og sjæl med i denne transition. I mit liv er jeg midt i en transition fra at være mor til tre og leder af et arbejdsmiljøteam i en stor international koncern til et liv på landet. Her har vi skabt Nystedet B&B og retreat, med ambitioner om at rewilde området og være økologisk selvforsynende
Udover at være yogainstruktør er jeg uddannet fysioterapeut. Jeg har dyrket yoga siden 2015, og har primært undervist i en blanding af hatha, vinyassa og yin yoga. Mit fokus er intention, sansning og åndedræt, og min praksis foregår ofte i naturen. Jeg elsker free-form dans og er selv på mindst ét retreat om året – som oftest omkring yoga, dans, mindfulness, stilhed eller anden selvudvikling.
Introduktionsprisen er kun 3.900 kr. inkl. moms. Prisen inkluderer facilitering af weekenden, to overnatninger i dobbeltværelse, fuld forplejning, kaffe/te og snacks og et unikt digitalt portræt.
Sengelinned og håndklæder medbringes eller kan lejes for kr. 85,- per sæt med linned og to håndklæder.
Tilmelding sker på laila@nystedet.dk.
Du har sikret din plads på retreatet, når vi har modtaget dit depositum på kr. 1000,00, som overføres til Nystedet via MobilePay til #11249 Nystedet.
Skriv navn, adresse, telefonnummer i din mail, når du tilmelder dig. Bliver du forhindret i at deltage i retreatet og må melde afbud, skal afbuddet ske mindst 30 dage før retreatets afholdelse, for at du får dit depositum retur.
Et mere detaljeret program, tidsramme og praktiske informationer fremsendes efter tilmelding
Aflyser du mindre end 30 dage før, får du ikke depositummet tilbage, men du er velkommen til at sælge din plads til en anden.
Retreatet gennemføres med minimum 6 deltagere. Hvis retreatet aflyses på grund af for få tilmeldinger, refunderes depositum.
Nystedet ligger blot en times kørsel fra København og er let at komme til i bil – vi koordinerer gerne samkørsel.
Har du spørgsmål, kontakt os her:
laila@nystedet.dk
lone@lonemorch.com
Klassisk Hathayoga med Sussie Hayman Jensen, hver onsdag morgen i november.